Dark site
Ghostwalk i Bjerre Arrest Uhyggelige fortællinger - Dark site på www.bjerrearrest.dk
Hej alle sammen, den 17 februar vil der blive afholdt event et sted i midt sted fåes ved tilmelding , man kan tilmelding sig i op til 8 personer pr hold, eventet vil vare 4 timer og da vi kører 12 timer vil der være mulighed for 3 hold at komme til eventet.
Første hold vil starte klokken 18 og til 22 - næste hold 22:15 til 02:15 og tredje hold fra 02:30 og til 06:30
Prisen vil være 200 pr person, ved hold på 4 vil prisen være 600 og ved 8 vil prisen være 1300
Tilmelding er først gældende når der er betalt, dukker man ikke op eller ikke melder afbud senest dagen før vil dine penge ikke blive refunderet
Tilmelding skal ske ved at kontakte os på mail info@ghostfam.dk eller på tlf 61282214 (husk at skriv hvor mange i er)
Del gerne budskabet om eventet til venner/familie/bekendte og andet godt folk!
/Ghostfam/Uhyggelige fortællinger - Dark site på www.bjerrearrest.dk
Tårnværelset i Bjerre Arrest
I det dystre efterår i 1911 lå Bjerre Arrest, et forfaldent fængsel, der havde set bedre dage. Tårnet, der stod majestætisk midt på fængslets område, var blevet brugt som isolationscelle til de mest hårdkogte kriminelle. Men det var ikke kun de levende, der havde oplevet denne utilgivelige straf. Historierne om en forbandet sjæl, fanget i tårnet, spredtes blandt fangerne og vagterne.
En ung læge ved navn Dr. Emil Mortensen blev ansat i Bjerre Arrest for at tage sig af de syge fanger. Han var en sindig og rationel mand, der ikke troede på overnaturlige fænomener. Men det skulle ændre sig.
En kold og tåget nat, da vinden hylede gennem fængselsgårdens triste gange, hørte Dr. Mortensen en underlig, hvæsende lyd, mens han gik op ad tårnets stentrappe for at tjekke en syg indsat. Lyden syntes at komme fra et mørkt hjørne af tårnet. Dr. Mortensen troede først, at det var en anden fange, der var blevet lukket inde, men da han nærmede sig lyden, så han ikke nogen levende sjæl.
Det, han så, rystede ham dybt. I det svage lys fra en gammel olielampe kunne han se en skikkelse, der svævede i luften. Det var en gennemsigtig og skræmmende gestalt, der syntes at være fanget mellem denne verden og den næste. Spøgelsesagtigt og forpint, stirrede det på Dr. Mortensen med tomme øjne.
"I hvilket helvede er du kommet fra?" stammede Dr. Mortensen og trådte forsigtigt nærmere.
Spøgelset reagerede ikke med ord, men det udstødte en hæs lyd, der lød som en svag klagesang. Dr. Mortensen følte en kuldegysning løbe ned ad sin rygrad, men hans lægelige pligt fik ham til at blive.
"Hvem er du?" spurgte han igen, selvom han tvivlede på, om det ville give noget svar.
Da spøgelset rakte ud mod ham, følte han en ubeskrivelig smerte, der gennemborede hans sjæl. Det var som om, spøgelset forsøgte at kommunikere med ham på en ikke-verbalt niveau, som om det forsøgte at dele sin lidelse og fortvivlelse.
Ugen gik, og Dr. Mortensen forsøgte at ignorere sine oplevelser og fokusere på sit arbejde. Men spøgelset i tårnet forfulgte ham i hans mareridt. Han kunne ikke ryste den overnaturlige oplevelse af sig, og det begyndte at påvirke hans helbred og arbejdsevne.
En aften, mens han søgte efter medicin i tårnets gamle skuffer, fandt Dr. Mortensen en støvet dagbog. Dagbogen tilhørte en tidligere fængselsvagt, der var ansat i Bjerre Arrest for mange år siden. I dagbogen læste han om en fange ved navn Jonas, som havde været dømt for et grusomt mord begået inde i fængslet.
Jonas var blevet isoleret i tårnet og udsat for grusomme straffe. Vagten skrev om mærkelige fænomener i tårnet, som om det var hjemsøgt af en forbandet sjæl. Dr. Mortensen kunne ikke lade være med at tro, at dette var den samme spøgelsesagtige skikkelse, han havde set.
Han besluttede sig for at undersøge sagen nærmere og opsøgte en lokal historiker for at grave i arkiverne. Historikeren bekræftede, at der havde været en fange ved navn Jonas, der var død under mystiske omstændigheder i tårnet i 1911.
Dr. Mortensen følte, at han var tættere på sandheden om spøgelset, men han var også bange for, at det kunne ende med at hjemsøge ham for evigt. I stedet for at flygte fra sit skæbnebestemte møde med det overnaturlige, besluttede han sig for at konfrontere spøgelset en sidste gang.
En aften, da vinden hvirvlede omkring Bjerre Arrest, stod Dr. Mortensen ansigt til ansigt med spøgelset i tårnet. Han begyndte at tale til det, som om det var en levende person.
"Jonas, du er fanget mellem verdener, ikke sandt? Du har brug for at lade los og finde fred," sagde han med fast stemme.
Spøgelset så på ham med triste øjne, og en lumsk susen fyldte luften. Dr. Mortensen kunne mærke en overvældende sorg og desperation, men også en slags lettelse i spøgelsets tilstand.
"Ikke mere... smerte," hviskede spøgelset.
Dr. Mortensen forstod, at spøgelset havde brug for at give slip på sin pinefulde fortid for at finde ro. Med en bøn i sit hjerte bad han for Jonas' sjæl og sendte ham kærlighed og forladelse.
Som tiden gik, begyndte spøgelset at blive svagere og svagere, indtil det til sidst forsvandt helt. Tårnet i Bjerre Arrest blev aldrig mere hjemsøgt, og historien om Jonas blev en del af den dunkle fortid.
Dr. Mortensen fortsatte sit arbejde som læge, men han bar altid mindet om den skæbnesvangre nat i tårnet med sig. Han havde lært, at selv de mest rationelle mennesker kan støde på det uforklarlige, og at nogle hemmeligheder bedst forbliver begravede.
Spøgelset i Bjerre Arrest
I den dunkle nat, hvor månen skjulte sig bag skyerne, stod Bjerre Arrest som et skummelt monument. De gamle mursten rystede af fortidens historier, og skovene omkring fængslet var tæt og tavs som graven. Men i hjertet af fængslet hvilede en dyb, mystisk energi.
En ung, smuk kvinde ved navn Isabella besluttede sig for at udforske Bjerre Arrest. Hun var en frygtløs eventyrer med en dragende aura omkring sig. Hendes nysgerrighed blev for stor til at modstå, og hun brød ind i det gamle fængsel en kold vinternat.
Indenfor mødte hun et intenst glimt af et spøgelse. Det var en fangenånd, der engang havde lidt i fængslets mørke gange. Hans navn var Alexander, og han var en forførende og mystisk skikkelse. Hans hjerte var stadig fanget i fortiden, og han søgte kærlighed og forløsning.
Isabella var fascineret og skræmt på samme tid, men hun kunne ikke modstå den tiltrækning, hun følte for den unge spøgelse. De brugte natten til at udforske de skjulte hjørner af Bjerre Arrest, hvor mange andre fangenånder også fandtes. Isabella kunne mærke deres sorg og længsel efter frihed.
Men Alexander var anderledes. Han var dragende og passioneret, og hans berøringer sendte elektriske impulser gennem Isabellas krop. De dansede sammen i skyggerne af fængslets forladte celleblokke, som om de var alene i universet.
Med tiden voksede deres kærlighed sig stærkere, og de begyndte at drømme om en vej for Alexander til at finde fred. Isabella opsøgte en lokal vismand, som fortalte hende om en antik amulet, der kunne hjælpe en spøgelse med at finde forløsning.
Sammen søgte de efter denne amulet, og det førte dem på mange farlige eventyr. De blev jaget af mørke ånder, der forsøgte at forhindre dem i at lykkes. Men deres kærlighed gav dem styrke, og de overvandt enhver forhindring.
Endelig, en nat under den strålende fuldmåne, fandt de amuletten, gemt dybt i en glemt grav. Alexander greb om den, og i det øjeblik følte han en varm følelse af lys og forløsning. Han takkede Isabella for hendes ubetingede kærlighed og gav hende en blid, åndelig kys.
I det øjeblik begyndte Alexander at opløses som tåge i natten. Men hans blik var fyldt med taknemmelighed, og han hviskede: "Jeg vil altid elske dig."
Isabella følte tårerne strømme ned ad sine kinder, men hun vidste, at det var det rigtige. Hun havde givet en fortabt sjæl fred, og det var en kærlighed, der ville vare for evigt.
Fra den dag blev Bjerre Arrest et sted fyldt med en positiv og kærlig energi. Isabella besøgte stedet regelmæssigt, og hun følte Alexander nær, som om han altid ville passe på hende.
Således blev Bjerre Arrest forvandlet fra en skummel spøgelseshistorie til en rørende fortælling om kærlighed og forløsning, og den legendariske kærlighed mellem Isabella og Alexander levede videre i både liv og død.